
Arbejdsdage
Her i Sydslunden har vi et dejligt fællesareal som vi alle har et medansvar for bliver vedligeholdt.
Det er ikke ejendomsmæglernes opgave at oplyse om, hvilke fælles opgaver der følger med ved et huskøb i området. Derfor kan det komme som en overraskelse for nogen, at man som grundejer har et ansvar der. Det er dog helt sikkert medvirkende til, at vi ved hvor hinanden bor og at huspriserne ligger på et pænt niveau.
Vi er mange, som synes det er dejligt at udføre arbejdsopgaver sammen med naboen, mens man småsludrer om løst og fast. Der følger altid mad og drikke med.
Fællesarealet bliver vedligeholdt dels ved hjælp af en ansat havemand og dels ved afholdelse af 3 arbejdsdage, henholdsvis forår, sommer og efterår. Arbejdsopgaverne er forskellige og af varierende sværhedsgrad, så der er opgaver for alle. Det er bestyrelsens opgave at administrere arbejdsopgaverne. Oplysning om hvornår der er arbejdsdage sendes ud til alle grundejere i begyndelsen af året.